Spotify

I KODA har vi en stor tro på streamingtjenester, fordi de er brugervenlige og giver brugerne mulighed for nemt at udforske ny musik. Det gælder Spotify og andre tilsvarende tjenester. Et centralt parameter i KODA's forhandling med Spotify er at sikre vores medlemmer - musikskaberne - et rimeligt niveau for indtjening på nettet. Det arbejder vi fortsat på.

Rimelig afregning til musikskaberne

"Det er KODA's ansvar at få en god pris fra Spotify, så indtjening på streaming ikke bliver så lav, at musikken nærmest er gratis," siger komponist og KODA-medlem Jonas Jeberg, der bl.a. står bag hits til Kylie Minogue og Pussycat Dolls. Han er ikke i tvivl om, at streaming vil være det nye medie i fremtiden, og at det modsat ulovlig download er en ny mulighed for indtjening for kunstnerne, hvis prissætningen er rimelig.

Rapperen AndyOp samtykker: "Det er vigtigt, vi ikke sælger os for billigt og lader de nye tjenester sætte niveauet for lavt fra starten. Lidt er selvfølgelig bedre end ingenting, og pladesalget er alligevel i bund - men der må altså være en grænse. Symbolske beløb giver ikke brød på bordet, og PR-værdien mætter jo heller ikke."

Vækstlaget skal tilgodeses

De Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) er opmærksomme på, at det er vigtigt, at aftalen med Spotify er rimelig for alle - store som små: "Det er essentielt, at vi i Danmark følger med udviklingen på det digitale domæne, men også ekstremt vigtigt, at der afregnes ordentligt for brug af musikken. Hvis de uafhængige pladeselskabers musik afregnes efter andre nøgler end major-selskabernes, så er det naturligvis ikke en holdbar løsning. Vi håber, at man inden for kort tid kan blive enige om en model, hvor alle rettighedshavere afregnes på lige vilkår, og hvor både den nødvendige progressivitet samt en bæredygtig indstilling til vækstlaget tilgodeses," siger formand i DUP, Lars Winther.

Mere musikstreaming på vej

KODA arbejder fortsat på at få en aftale i stand med Spotify. Og vi ved, at der er flere nye danske streamingtjenester på vej i nærmeste fremtid - heriblandt tjenesten "Beat" (fra firmaet Amuseic), som allerede en aftale med KODA.

FAKTA

• Spotify er opdelt i en betalingsdel og en reklamefinansieret del. I de lande, hvor tjenesten p.t. eksisterer, er ganske få brugere gået over til betalingsdelen af Spotify - i Sverige er det ca. 4 pct. Ifølge KODA's svenske søsterselskab STIM vil en kunstner som Lady Gaga, der som den mest streamede kunstner på Spotify i Sverige har fået spillet "Poker Face" 1 million gange, modtage SEK 2.300. Det vil sige 0,0023 SEK eller 0,0016 DKK pr. stream - penge som ofte skal deles mellem flere personer i et band (fremgår af STIM Nytt 3/4-2009).
• Kaizers Orchestra i Norge er heller ikke begejstrede. Ifølge bandets manager blev der lyttet til deres musik 130.000 gange på Spotify, men afregningen lød på bare 180 NOK. Kilde: Artikel på www.bt.no.
• Fem af verdens største pladeselskaber (Sony BMG, Universal Music, Warner Music, EMI og Merlin) ejer tilsammen en femtedel af Spotify - eller mere præcist 18 pct. Kilde: Computer Sweden. De fem pladeselskaber har ikke bekræftet købsprisen for andelen på de 18 pct. Uofficielt er prisen EUR 8.800, som nu har en værdi på 360 mio. DKK, idet Spotify er vurderet til en markedsværdi på 2 mia. DKK. Kilde: Artikel på www.pcworld.com.

Danmarks andel af digitalmusikbrug udgør 16 pct. Til sammenligning har Sverige en digital andel på 8 pct. Kilde: IFPI's årsberetning 2008 "Recording Industry in Numbers".