Ansøgning om optagelse

For at kunne blive medlem af foreningen kræves:

  1. Du skal være medlem af KODA eller en af KODA´s internationale samarbejdspartnere.
  2. At du har skrevet, - eller været med til at skrive - mindst 10 musikværker/sange.
  3. At du har optjent mere end kr.: 4.000,- pr. år , 2 på hinanden følgende år op til ansøgningstidspunktet. Dette beløb stammer normalt fra din rettighedsbetaling fra KODA.

Du kan ikke samtidigt med dit medlemskab af DPA være medlem af en af KODA´s andre fraktioner. Dog er der intet til hinder for samtidigt at være medlem af f.eks. fagforbund a´la DMF, DAF, eller Kapelmesterforeningen.

Sådan gør du:
Du kan downloade ansøgningsskemaet ved at klikke herunder:
Hent ansøgningsskema
 
Start din ansøgning her!  
 
Ansøgningsskema
Din ansøgning vil blive behandlet på førstkommende bestyrelsesmøde, og du vil få svar senest 1 måned efter du har indsendt din ansøgning.
 
Hvorfor blive medlem?
Fordi DPA´s repræsentanter gennem 81 år har kæmpet for , at skaberne af populære værker kan opnå en fair og rimelig betaling fra offentlig brug af disse værker.
 
Denne betaling kommer sædvanligvis fra KODA/NCB men også fra en række andre områder, hvor DPA repræsenterer dine interesser i råd , styrelser og udvalg.
 
Du ved sikkert, at forvaltes dine ophavsrettigheder bedst muligt, kan de udgøre en betydelig del af din samlede årsindtægt!
 
DPA tager dine ophavsrets-interesser alvorligt, og repræsenterer dig overalt i musiklandskabet, og det regelsæt, der ligger til grund for dine afregninger, er forhandlet på plads i KODA med Radio/TV - samt en lang række andre brugere af musik og tekst - netop af bl.a. DPA.
 
Således har denne forening været med om bordet, når blankmedievederlag, biblioteksbetaling for musikudlån, oprettelsen af Phonofiles, har fundet sted, når folketingspolitikere og ministerier har skullet informeres, og i det hele taget når den musikpolitiske situation i Danmark, har skullet påvirkes gunstigt i forhold til vore skabende medlemmers økonomiske situation og arbejdsbetingelser.
 

DPA      GRÅBRØDRETORV 16      1154 KØBENHAVN K      T 3312 0085      DPA@DPA.ORG