Der urknall der popmusik....

 Der urknall der popmusik....

Jeg sidder godt nok i Wilmersdorf, Berlin – men det lugter alligevel lidt af den helt rigtige historie:

Idag er det d. 17/8 2010.
I Hamburg for præcis 50 år siden blev lunten tændt til det Poppens Big Bang som overskriften i dagens Berliner Morgenpost refererer til: The Silver Beatles/The Beetles ankom til musikklubben Indra og tog hul på de 280 koncerter og mere end 800 timers optræden de skulle lægge på tysk territorie.

”Hamburg was it!” sagde John Lennon. Her blev Beatles udfordret, sammenbanket og langtidstestet – her mistede de bassisten (som ingen rigtig mente kunne spille) Stuart Suthcliffe p.g.a. en hjerneblødning, her mødte de grafikeren Klaus Vormann og fotografen Astrid Kirschher som på mange måder gav de ret upolerede og stilmæssigt rodede liverpooldrenge et mere cool udseende, både hvad stil, hår og tøj angik. Her blev de til The Beatles.
Uden Hamburg – intet Beatles som vi kender dem.

Da Lennon, Harrison, McCartney, Best og Sutcliffe om aftenen d. 17 august 1960 ankommer til Kaiserkeller fortæller manager Bruno Koschmider dem, at der lige er lidt ændringer i planerne.
Så natten bliver tilbragt på imiterede røde læderstole i et lille siderum.
Og Die kapelle Beatels” har premiere på det ret snuskede Indra Klub dagen efter.

”Macht Schau!” lyder ordren og det gør Beatles 48 aftener med godt 170 timers kontant publikumskontakt, stimulerede af bl.a. preludiner opløst i øl og andre sjove drikke.
Belønningen er forfremmelse til at måtte spille på Kaiserkeller. Stor glæde – men George bliver antastet af politiet. Han er kun 17 år og skal forlade Tyskland senest 30 september 1960!
Slut finale....

Og dog.
1 april 1961 bliver bandet booket til at spille i Top Ten Club – 6 (dog ikke 8...) dage om ugen, fra kl. 19 til 02. for 35 mark pr. hovede. Indkvartering – 5 udslagssenge i et kammer ovenover klubben.
Når man skal spille så mange timer og for bogstavlig talt ludere og lommetyve, er der nødt til at være et ret stort og bredt repertoire. Alle mulige kopiversioner af tidens og fortidens rockere blev brugt – bl.a. ”Shakin’ all over” som de fleste tyskere mente hed ”Schick ihn nach Hannover”...

Og det allerførste rigtige indspilningsjob med løn og det hele dukker frem af de mange arbejdstimer - Tony Sheridan er solisten, den tyske producer og komponist Bert Kaempfert – senere ret kendt for kompositionen ”Strangers in the night” – sidder ved roret. Et af numrene ”My Bonnie” kommer ud på en single med solisten og de ret anonyme ”The Beat Brothers” som backing.

Da Beatles vender hjem til Liverpool i starten af juli 1961 og i tætsiddende tysk læder og støvler lægger Cavern Club og resten af Liv’pul ned, rykker det i en pladehandler ved navn Brian Epstein. Nogen har bedt ham skaffe den der single og han vover at kigge ned i Cavernkælderen hvor svedige, klemte og vilde unge dyrker Beatles både til frokost og aften.

Der bliver skrevet kontrakt. Brian bliver manager. Beatles bliver udstyret med mere nydelig/tjekket tøj og instrumenter og forstærkere ryger også et par klasser op.
Verden må endnu vente, for der er stadig jobs i Hamburg at spille. 6 gigs a week, Star Club og nu 500 mark pr. hovede.
9 maj 1962 er der telegram fra Brian: Tillykke – prøveindspilning hos EMI – lav noget nyt....”

Det gør de.
Bl.a. ”Love me do”.....
Mandag d 31 december 1962 meget sent spilles sidste sang af The Beatles live i Star Club.
Tirsdag 1 december går turen tilbage til Liverpool – og resten af verden.

Resten er som vi siger det...historie.
En god en af slagsen.

Yeah!

Jan Irhøj – Berlin 17/8/2010